Praktiske oplysningerPraktiske oplysninger

Kursets omfang

Kurset Teologi for Lægfolk drives som aftenskole i h. t. Lov om støtte til Folkeoplysning. Kurset er treårigt og omfatter hvert år 158 undervisningstimer fordelt med 120 timer over 10 weekends (landskonventer) på Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg og 38 timer i løbet af en uge (sommerkonvent) ligeledes på Diakonhøjskolen.

Kurset tilbyder således over de tre år 474 timers undervisning.

Konventer

Landskonventer holdes i form af månedlige weekends, normalt i perioden august til maj på  Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg.

Der afvikles 6 undervisningstimer i løbet af lørdagen fra kl. 12:30 til kl. 19.30 og

6 undervisningstimer i løbet af søndagen fra kl. 08.15 til kl. 14.30.

Lørdag kl. 14.20 tilbydes en kort liturgisk gudstjeneste i Diakonhøjskolens auditorium.

Overnatning og spisning


Der er mod betaling mulighed for at overnatte på Diakonhøjskolen i enkeltværelse eller dobbeltværelse.

Der er ligeledes mulighed for mod betaling at spise aftensmad lørdag aften og middagsmad søndag middag.

Kost og logi bedes indbetalt på reg.nr. 5077 og konto nr. 2005398 inden kursusweekenden eller betales kontant/dankort om lørdagen inden undervisningens begyndelse.

Opgaver og specialer

Der er mulighed for at aflevere skriftlige besvarelser af opgaver, der aftales med lærerne.

Endvidere kan interesserede kursister få vejledning i udarbejdelse af specialer over emner efter eget valg. Lærerne vil være behjælpelige med at finde relevant materiale og litteratur.

Ved bedømmelse af specialer anvendes følgende skala:

   1. Særdeles tilfredsstillende
   2. Meget tilfredsstillende
   3. Tilfredsstillende
   4. Mindre tilfredsstillende
   5. Ikke tilfredsstillende

Bøger

Litteraturliste udleveres ved undervisningens begyndelse af de enkelte lærere.

Sommerkonvent

Afholdes i 2011 den 27. juni kl. 13:00 til og med lørdag den 2. juli kl. 12:00 på  Diakonhøjskolen i Århus.

Der undervises i 38 timer, holdes gudstjeneste, arrangeres foredrag og lignende. Sommerkonventet danner afslutningen på årets undervisning og er således en integreret del af undervisningen.